Forskellige typer af immateriel beskyttelse
i Danmark |
Introduktion
Ophavsretsloven
og markedsføringsloven
giver automatisk beskyttelse af visse immaterielle rettigheder
- f.eks. litterære værker og musik. Rettighedshaveren
har derudover en automatisk, men begrænset, beskyttelse
via varemærkeloven og EU-designloven.
Med mindre der er tale om rene litterære eller kunstneriske
værker, opnår rettighedshaveren den bedst beskyttelse,
hvis han aktivt beskytter sin rettighed via varemærkeloven,
designloven,
brugsmodelloven
eller patentloven
- eller en kombination af disse. De to sidstnævnte anvendes
i situationer, hvor et produkt indeholder en nyskabelse i form
af en opfindelse af teknisk karakter.
Med udgangspunkt i et tænkt brætspil gennemgås
de forskellige ovennævnte typer af beskyttelse. Et brætspil
består af forskellige dele, som kan rangordnes efter deres
tekniske karakter: selve konceptet, navn/logo, indpakningen
samt bræt/brikker.
|
Ophavsretsloven
Den konkrete udførelse af spillets koncept, f.eks. i
form af en brugsvejledning med tekst og billeder eller den kunstneriske
udførelse af brættet/brikkerne, er automatisk beskyttet
af ophavsretsloven. Derimod er selve konceptet i sig selv ikke
beskyttet.
Ophavsretsloven er kun anvendelig, når "produktet"
har værkshøjde, hvilket betyder at "produktet"
skal være ophavsmandens selvstændige intellektuelle
frembringelse og have en originalitet. Ophavsretten er gyldig
i 70 år fra ophavsmandens død.
Symbolet © anvendes i forbindelse med ophavsret, men symbolet
har ingen juridisk betydning i Danmark og ophavsmanden kan frit
vælge om han vil anvende det eller ej.
|
Markedsføringsloven
Markedsføringsloven er mest kendt for at beskytte forbrugerne
imod vildledende markedsføring. Derudover indeholder
den også bestemmelser, som automatisk beskytter rettighedshaveren
imod konkurrenters efterligninger, idet den forbyder handlinger,
som strider imod god markedsføringsskik. Hvornår
dette er tilfældet beror på en individuel helhedsvurdering
af det originale produkt og den påståede krænkende
efterligning. Det er dog et krav at det originale produkt har
særpræg.
I eksemplet med brætspillet vil et konkurrerende brætspil
overtræde markedsføringsloven, hvis det forveksles
med det originale brætspil i en sådan grad, at det
påvirker salget af det originale brætspil. Påvirkningen
kan være i form af direkte mistet markedsandel til efterligningen,
men også i form af dårlig omtale, hvis f.eks. efterligningen
er af dårlig kvalitet.
|
Varemærkeloven
Et varemærke er det kendetegn, som et produkt eller
en tjenesteydelse markedsføres under. Dette gælder
således f.eks. brætspillets navn/logo, emballage
og evt. jingle i forbindelse med tv-spots.
Varemærkeloven træder enten i kraft ved aktiv
registrering eller ved ibrugtagning (markedsføring).
Varemærkeloven giver rettighedshaveren mulighed for
at forbyde andre at anvende eller registrere det samme eller
et lignende varemærke for det samme eller et lignende
produkt.
Med et registreret varemærke er der skabt en barriere
for en tredjemand, som ønsker at anvende det samme
eller lignende navn eller logo. Samtidig er det langt lettere
at få en tredjemand til at ophøre med at anvende
det samme navn eller logo, idet det registrerede varemærke
kan anvendes som bevis over for en domstol.
Aktiv registrering kan med fordel foretages allerede i produktudviklingsfasen
for at undgå at tredjemand registrerer det samme eller
et lignende varemærke inden selve markedsføringen.
Desuden giver en registrering også bedre mulighed for
at udvide registreringen til andre produkter eller tjenesteydelser.
Forbudsretten har ingen udløbsdato. Et registreret
varemærke skal dog fornyes hvert 10. år ved betaling
af et fornyelsesgebyr. Desuden gælder en brugspligt,
som betyder at en afbrydelse af brugen i mere end 5 år
kan betyde ophævelse af registreringen. Dette sker dog
ikke automatisk, men derimod ved indgivelse af en anmodning
om ophævelse. Brugspligten gælder også for
et uregistreret varemærke, men desværre er det
ifølge retspraksis usikkert, hvor lang tid brugen kan
afbrydes uden at rettigheden mistes.
Et EU-varemærke har ligeledes ingen udløbsdato,
skal fornyes hvert 10. år og har en brugspligt på
5 år. Brug i ét medlemsland er dog tilstrækkeligt
til at brugspligten er opfyldt.
Symbolerne ® og anvendes for et registreret henholdsvis
uregistreret varemærke, men har ingen juridisk betydning
i Danmark. Hvis man anvender symbolerne i udlandet, bør
man søge information hos det pågældende
lands varemærkemyndighed.
|
Designloven
Designet af brætspillets brikker vil muligvis kunne designbeskyttes.
Et design er defineret som et produkts eller en del af et produkts
udseende, og kan kun blive registreret, hvis designet er nyt
og har individuel karakter. Kravet om individuel karakter er
opfyldt, hvis den informerede brugers helhedsindtryk af designet
adskiller sig fra brugerens helhedsindtryk af andre kendte design.
En designret er en forbudsret, idet indehaveren kan forbyde
bl.a. fremstilling, udbud, markedsføring, import, eksport
eller brug af et produkt, hvori designet indgår - eller
oplagring af et sådan produkt med henblik på de
nævnte formål.
Designloven indeholder en såkaldt skånefrist, idet
rettighedshaverens egen offentliggørelse af designet
ikke forhindrer at han kan opnå registrering af designet,
hvis offentliggørelsen er sket mindre end 12 måneder
før designansøgningens indleveringsdato. Hermed
er det muligt at afprøve sit produkt inden man bruger
tid og omkostninger på designbeskyttelse.
Patent- og varemærkestyrelsen har en særlig ydelse
kaldes DesDoc, som
kan bruges til at dokumentere skånefristen på 12
måneder for designansøgninger.
Et registreret dansk design skal fornyes hvert 5. år ved
betaling af et fornyelsesgebyr, og kan max. gælde i 25
år.
Et registreret EU-design kan opnås via én ansøgning,
og kan også max. gælde i 25 år. Selv uden
en aktiv designansøgning er et design automatisk beskyttet
i EU i 3 år fra offentliggørelsen via et såkaldt
uregistreret EU-design.
En retssag om påstået krænkelse af et design
vil ofte bero på både ophavsrets-, markedsførings-
og designloven. Det er dog vigtigt at bemærke, at designloven
giver den bredeste beskyttelse, idet den foruden at beskytte
imod slaviske kopier også beskytter imod produkter med
det i det væsentlige samme helhedsindtryk.
|
Brugsmodelloven
og patentloven
Hvis brætspillet indeholder en nyskabelse i form af en
opfindelse af teknisk karakter, kan der aktivt søges
beskyttelse via brugsmodel- eller patentloven. En opfindelse
har teknisk karakter, hvis den indeholder en teknisk løsning
på et teknisk problem. Det kunne f.eks. være en
indretning til måling af spillernes reaktionstid.
Udstedelse af en brugsmodel eller et patent kræver at
opfindelsen er ny på det tidspunkt, hvor brugsmodel- eller
patentansøgningen indleveres, og desuden skal den adskille
sig tilstrækkeligt fra kendte opfindelse. Det er derfor
særdeles vigtigt, at opfindelsen ikke offentliggøres
inden ansøgningens indleveringsdato.
En brugsmodel kaldes for "et lille patent", idet den
max. er gyldig i 10 år i modsætning til 20 år
for et patent, samt at kravet til hvor meget opfindelsen skal
adskille sig fra kendte opfindelser er mindre for brugsmodeller.
Både en brugsmodel og et patent skal jævnligt fornyes
ved betaling af et fornyelsesgebyr.
Den måske vigtigste forskel er, at det er muligt at indlevere
regionale patentansøgninger, f.eks. en europæisk
eller en international patentansøgning, hvilket gør
det let at opnå patentbeskyttelse i flere lande via én
patentansøgning. Forskellen mellem de forskellige typer
af patentansøgninger og deres behandling hos patentmyndighederne
er en længere forklaring, som der ikke er plads til i
denne artikel.
Et patent er en stærkere rettighed, og en brugsmodel vælges
som regel kun, hvis økonomien er særligt vigtig,
der ønskes en hurtig rettighed, eller der er tvivl om
at opfindelsen adskiller sig tilstrækkeligt fra kendte
opfindelser.
|
Oversigt for varemærke, design,
brugsmodel og patent
|
Max. løbetid
|
Officielt indle-veringsgebyr
|
Fornyelse1
|
Indsigelse
|
Udslettelse3
|
Varemærke (DK) |
Uendeligt |
2.350 kr. |
10 år (2.350 kr.) |
2 mdr. fra publicering af registreringen |
Administrativ ophævelse |
Varemærke (EU) |
Uendeligt |
ca. 6.800 kr. |
10 år (10.000 kr.) |
3 mdr. fra publicering af ansøgningen |
Administrativ ophævelse |
Design (DK) |
25 år |
1.200 kr. |
5 år (2.200 kr.) |
% |
Administrativ omprøvning |
Brugsmodel (DK) |
10 år |
2.000 kr. |
3 år (2.000 kr.) |
% |
Administrativ prøvning |
Patent (DK) |
20 år |
3.000 kr. |
hvert år (1.500 kr.)2 |
9 mdr. fra udstedelse |
Administrativ omprøvning |
1 Angiver
hvor lang tid der går mellem hver fornyelse.
2 Første gang efter 2 år til
1.500 kr. - herefter hvert år.
3 Mulighed inden for det immaterielle system
- herudover kan en dom fra en retsinstans også
anvendes.
|
|
Er
offentliggørelse skadeligt?
Som nævnt ovenfor kan offentliggørelse af et produkt
forhindre, at rettighedshaveren efterfølgende kan få
udstedt et design, brugsmodel eller patent. Dette gælder
også offentliggørelse af rettighedshaveren selv
- f.eks. i form af en avisartikel eller salgsmateriale.
Det er derfor vigtigt at holde kortene tæt til til kroppen
indtil man har indleveret en design-, brugsmodel- eller patentansøgning
til f.eks. Patent- og Varemærkestyrelsen.
Hvis man er det mindste i tvivl, bør man kontakte et
patentbureau, som foruden at håndtere selve ansøgningen
også kan give råd og vejledning til, hvordan man
undgår skadelig offentliggørelse af sin opfindelse
eller design.
Hvis man viser sin opfindelse eller design til f.eks. en samarbejdspartner
inden indlevering af en ansøgning, kan man benytte en
skriftlig hemmeligholdelsesaftale. Det kan imidlertid være
vanskeligt at beskrivelse sin opfindelse tilstrækkeligt
klart til at aftalen har den ønskede virkning. Desuden
er det jo ikke sikkert at en samarbejdspartner ønsker
at skrive under, da aftalen begrænser hans handlefrihed.
Et godt råd er derfor kun at videregive så få
oplysninger som muligt. |
|