>Forside   >Profil   >Patent  >Links   >Kemi   >Øl   >Billeder
 
Forskellige typer af immateriel beskyttelse i Danmark
Introduktion
Ophavsretsloven og markedsføringsloven giver automatisk beskyttelse af visse immaterielle rettigheder - f.eks. litterære værker og musik. Rettighedshaveren har derudover en automatisk, men begrænset, beskyttelse via varemærkeloven og EU-designloven.

Med mindre der er tale om rene litterære eller kunstneriske værker, opnår rettighedshaveren den bedst beskyttelse, hvis han aktivt beskytter sin rettighed via varemærkeloven, designloven, brugsmodelloven eller patentloven - eller en kombination af disse. De to sidstnævnte anvendes i situationer, hvor et produkt indeholder en nyskabelse i form af en opfindelse af teknisk karakter.

Med udgangspunkt i et tænkt brætspil gennemgås de forskellige ovennævnte typer af beskyttelse. Et brætspil består af forskellige dele, som kan rangordnes efter deres tekniske karakter: selve konceptet, navn/logo, indpakningen samt bræt/brikker.

Ophavsretsloven
Den konkrete udførelse af spillets koncept, f.eks. i form af en brugsvejledning med tekst og billeder eller den kunstneriske udførelse af brættet/brikkerne, er automatisk beskyttet af ophavsretsloven. Derimod er selve konceptet i sig selv ikke beskyttet.

Ophavsretsloven er kun anvendelig, når "produktet" har værkshøjde, hvilket betyder at "produktet" skal være ophavsmandens selvstændige intellektuelle frembringelse og have en originalitet. Ophavsretten er gyldig i 70 år fra ophavsmandens død.

Symbolet © anvendes i forbindelse med ophavsret, men symbolet har ingen juridisk betydning i Danmark og ophavsmanden kan frit vælge om han vil anvende det eller ej.

Markedsføringsloven
Markedsføringsloven er mest kendt for at beskytte forbrugerne imod vildledende markedsføring. Derudover indeholder den også bestemmelser, som automatisk beskytter rettighedshaveren imod konkurrenters efterligninger, idet den forbyder handlinger, som strider imod god markedsføringsskik. Hvornår dette er tilfældet beror på en individuel helhedsvurdering af det originale produkt og den påståede krænkende efterligning. Det er dog et krav at det originale produkt har særpræg.

I eksemplet med brætspillet vil et konkurrerende brætspil overtræde markedsføringsloven, hvis det forveksles med det originale brætspil i en sådan grad, at det påvirker salget af det originale brætspil. Påvirkningen kan være i form af direkte mistet markedsandel til efterligningen, men også i form af dårlig omtale, hvis f.eks. efterligningen er af dårlig kvalitet.

Varemærkeloven
Et varemærke er det kendetegn, som et produkt eller en tjenesteydelse markedsføres under. Dette gælder således f.eks. brætspillets navn/logo, emballage og evt. jingle i forbindelse med tv-spots.

Varemærkeloven træder enten i kraft ved aktiv registrering eller ved ibrugtagning (markedsføring).

Varemærkeloven giver rettighedshaveren mulighed for at forbyde andre at anvende eller registrere det samme eller et lignende varemærke for det samme eller et lignende produkt.

Med et registreret varemærke er der skabt en barriere for en tredjemand, som ønsker at anvende det samme eller lignende navn eller logo. Samtidig er det langt lettere at få en tredjemand til at ophøre med at anvende det samme navn eller logo, idet det registrerede varemærke kan anvendes som bevis over for en domstol.

Aktiv registrering kan med fordel foretages allerede i produktudviklingsfasen for at undgå at tredjemand registrerer det samme eller et lignende varemærke inden selve markedsføringen. Desuden giver en registrering også bedre mulighed for at udvide registreringen til andre produkter eller tjenesteydelser.

Forbudsretten har ingen udløbsdato. Et registreret varemærke skal dog fornyes hvert 10. år ved betaling af et fornyelsesgebyr. Desuden gælder en brugspligt, som betyder at en afbrydelse af brugen i mere end 5 år kan betyde ophævelse af registreringen. Dette sker dog ikke automatisk, men derimod ved indgivelse af en anmodning om ophævelse. Brugspligten gælder også for et uregistreret varemærke, men desværre er det ifølge retspraksis usikkert, hvor lang tid brugen kan afbrydes uden at rettigheden mistes.

Et EU-varemærke har ligeledes ingen udløbsdato, skal fornyes hvert 10. år og har en brugspligt på 5 år. Brug i ét medlemsland er dog tilstrækkeligt til at brugspligten er opfyldt.

Symbolerne ® og ™ anvendes for et registreret henholdsvis uregistreret varemærke, men har ingen juridisk betydning i Danmark. Hvis man anvender symbolerne i udlandet, bør man søge information hos det pågældende lands varemærkemyndighed.

Designloven
Designet af brætspillets brikker vil muligvis kunne designbeskyttes. Et design er defineret som et produkts eller en del af et produkts udseende, og kan kun blive registreret, hvis designet er nyt og har individuel karakter. Kravet om individuel karakter er opfyldt, hvis den informerede brugers helhedsindtryk af designet adskiller sig fra brugerens helhedsindtryk af andre kendte design.

En designret er en forbudsret, idet indehaveren kan forbyde bl.a. fremstilling, udbud, markedsføring, import, eksport eller brug af et produkt, hvori designet indgår - eller oplagring af et sådan produkt med henblik på de nævnte formål.

Designloven indeholder en såkaldt skånefrist, idet rettighedshaverens egen offentliggørelse af designet ikke forhindrer at han kan opnå registrering af designet, hvis offentliggørelsen er sket mindre end 12 måneder før designansøgningens indleveringsdato. Hermed er det muligt at afprøve sit produkt inden man bruger tid og omkostninger på designbeskyttelse.

Patent- og varemærkestyrelsen har en særlig ydelse kaldes DesDoc, som kan bruges til at dokumentere skånefristen på 12 måneder for designansøgninger.

Et registreret dansk design skal fornyes hvert 5. år ved betaling af et fornyelsesgebyr, og kan max. gælde i 25 år.

Et registreret EU-design kan opnås via én ansøgning, og kan også max. gælde i 25 år. Selv uden en aktiv designansøgning er et design automatisk beskyttet i EU i 3 år fra offentliggørelsen via et såkaldt uregistreret EU-design.

En retssag om påstået krænkelse af et design vil ofte bero på både ophavsrets-, markedsførings- og designloven. Det er dog vigtigt at bemærke, at designloven giver den bredeste beskyttelse, idet den foruden at beskytte imod slaviske kopier også beskytter imod produkter med det i det væsentlige samme helhedsindtryk.

Brugsmodelloven og patentloven
Hvis brætspillet indeholder en nyskabelse i form af en opfindelse af teknisk karakter, kan der aktivt søges beskyttelse via brugsmodel- eller patentloven. En opfindelse har teknisk karakter, hvis den indeholder en teknisk løsning på et teknisk problem. Det kunne f.eks. være en indretning til måling af spillernes reaktionstid.

Udstedelse af en brugsmodel eller et patent kræver at opfindelsen er ny på det tidspunkt, hvor brugsmodel- eller patentansøgningen indleveres, og desuden skal den adskille sig tilstrækkeligt fra kendte opfindelse. Det er derfor særdeles vigtigt, at opfindelsen ikke offentliggøres inden ansøgningens indleveringsdato.

En brugsmodel kaldes for "et lille patent", idet den max. er gyldig i 10 år i modsætning til 20 år for et patent, samt at kravet til hvor meget opfindelsen skal adskille sig fra kendte opfindelser er mindre for brugsmodeller. Både en brugsmodel og et patent skal jævnligt fornyes ved betaling af et fornyelsesgebyr.

Den måske vigtigste forskel er, at det er muligt at indlevere regionale patentansøgninger, f.eks. en europæisk eller en international patentansøgning, hvilket gør det let at opnå patentbeskyttelse i flere lande via én patentansøgning. Forskellen mellem de forskellige typer af patentansøgninger og deres behandling hos patentmyndighederne er en længere forklaring, som der ikke er plads til i denne artikel.

Et patent er en stærkere rettighed, og en brugsmodel vælges som regel kun, hvis økonomien er særligt vigtig, der ønskes en hurtig rettighed, eller der er tvivl om at opfindelsen adskiller sig tilstrækkeligt fra kendte opfindelser.

Oversigt for varemærke, design, brugsmodel og patent

 
Max. løbetid
Officielt indle-veringsgebyr
Fornyelse1
Indsigelse
Udslettelse3
Varemærke (DK) Uendeligt 2.350 kr. 10 år (2.350 kr.) 2 mdr. fra publicering af registreringen Administrativ ophævelse
Varemærke (EU) Uendeligt ca. 6.800 kr. 10 år (10.000 kr.) 3 mdr. fra publicering af ansøgningen Administrativ ophævelse
Design (DK) 25 år 1.200 kr. 5 år (2.200 kr.) % Administrativ omprøvning
Brugsmodel (DK) 10 år 2.000 kr. 3 år (2.000 kr.) % Administrativ prøvning
Patent (DK) 20 år 3.000 kr. hvert år (1.500 kr.)2 9 mdr. fra udstedelse Administrativ omprøvning

1 Angiver hvor lang tid der går mellem hver fornyelse.
2 Første gang efter 2 år til 1.500 kr. - herefter hvert år.
3 Mulighed inden for det immaterielle system - herudover kan en dom fra en retsinstans også anvendes.


Er offentliggørelse skadeligt?
Som nævnt ovenfor kan offentliggørelse af et produkt forhindre, at rettighedshaveren efterfølgende kan få udstedt et design, brugsmodel eller patent. Dette gælder også offentliggørelse af rettighedshaveren selv - f.eks. i form af en avisartikel eller salgsmateriale.

Det er derfor vigtigt at holde kortene tæt til til kroppen indtil man har indleveret en design-, brugsmodel- eller patentansøgning til f.eks. Patent- og Varemærkestyrelsen. Hvis man er det mindste i tvivl, bør man kontakte et patentbureau, som foruden at håndtere selve ansøgningen også kan give råd og vejledning til, hvordan man undgår skadelig offentliggørelse af sin opfindelse eller design.

Hvis man viser sin opfindelse eller design til f.eks. en samarbejdspartner inden indlevering af en ansøgning, kan man benytte en skriftlig hemmeligholdelsesaftale. Det kan imidlertid være vanskeligt at beskrivelse sin opfindelse tilstrækkeligt klart til at aftalen har den ønskede virkning. Desuden er det jo ikke sikkert at en samarbejdspartner ønsker at skrive under, da aftalen begrænser hans handlefrihed. Et godt råd er derfor kun at videregive så få oplysninger som muligt.
 
Opdateret den 22. april 2015